Velkommen til Ikast

Fakta om Ikast

Indbyggertal = Cirka 15.700

Ikast er centrum af Jylland med lige langt til kysterne i øst og vest. Byen har flere skoler og institutioner, et rigt handelsliv, kultur, natur og god infrastruktur.

Tilflytterhistorie(r)

Nysgerrig på andres oplevelser?

Så læs tilflytterhistorierne og se de mange forskellige grunde til at flytte til Ikast-Brande kommune.

Mød Alicia og Torben

Mød Mathilde og Allan

 

Sociale medier og links

Der er mange indgange til at finde Ikast på sociale medier. Start her:

FB: Vores Ikast 

W: Vores Ikast

W: VisitHerning.dk – dækker også Ikast-Brande Kommune

W: Ikast Avis’ nyhedsside

W: Brandebladet.dk

W: Gratis kollektiv trafik i kommunen

Gode råd til tilflyttere

Følg med på Det sker på siden Vores Ikast og opdag arrangementer af alle typer

Deltag i frivilligt arbejde og foreningsarbejde – så møder du hurtigt netværk

Vær nysgerrig og kom og vær med!

Godt mix af tilbud

Ikast byder på et godt mix af boligtilbud, kultur, natur og god infrastruktur. Byen er kommunens største by med omkring 15.700 indbyggere. Den ligger placeret mellem Herning og Silkeborg nær motorvejen. Fra stationen kan du nå centrum af Herning på bare 12 minutter.

Fritid for store og små

I fritiden er der masser af muligheder for både store og små. Familien kan boltre sig på dybt eller lavt vand i svømmecentret og gå i biografen eller på restaurant. I og omkring multihuset Hjertet kan man lege, spille, skate eller spise sin medbragte mad. I kan også springe på cyklen og tage en tur på mountainbikesporet i Skelhøj Plantage eller på Ikast-ruten, som er en cykelrute rundt om byen. Der er mange muligheder for netværk i byens mange foreninger, på biblioteket eller på Musikskolen – her handler det bare om at vælge efter interesse.

Byen og området er blandt andet kendt for sine trikotage- og tekstilvirksomheder, for kvindehåndbold med Herning-Ikast Håndbold og for at være hjemstavn for FC Midtjylland. Elitesporten trives byen, og det er helt generelt en god vej ind til netværk at være frivillig i byens foreninger. Der er et stærkt foreningsliv, der spænder lige fra børnegymnastik til Ældre Sagen.

Skoler og institutioner

I byen finder du tre kommunale skoler, en international skole, en idrætsfriskole og IUC (Ikast-Brande Ungdomscenter 10. klasse). Der er flere børnehaver, integrerede institutioner og gode dagplejere. Byen har gode busforbindelser og gratis bybus. Samtidig transporterer du dig nemt med tog eller på motorvejen.

Ikast er en grøn by med flere skønne områder midt i byen. Byen er kendt for sine skulpturer rundt i parkerne, og der er flere gallerier, hvis du interesserer dig for kunst. Aktive golfspillere har gode muligheder på byens to baner. Fra oven kan du nyde udsigten fra byens historiske vandtårn, og der er kort til store naturoplevelser ved blandt andet Isenbjerg og Harrild Hede og Karup Å.

Uddannelse og indkøb

Kommunens unge kommer til byen for at gå på Ikast-Brande Gymnasium (STX, HF, EUX og IB), Herningsholm Erhvervsgymnasium eller VIA Pædagoguddannelsen. Alle ligger på Bøgildvej ved siden af byens internationale skole, International School Ikast-Brande (ISIB), som tiltrækker områdets mange internationale skolesøgende borgere. Ikast ligger også tæt på mange videregående uddannelsesinstitutioner i Herning, hvor man kan studere inden for emner så forskelligt som ingeniørvidenskab, modedesign og SKAT.

Der er gode indkøbsmuligheder i Ikast med både specialbutikker og forskellige dagligvareforretninger. I Strøgcentret – Danmarks eneste overdækkede gågade – finder du gode tilbud, markeder og forskellige arrangementer. Foreningen ‘Vores Ikast’ samler de erhvervsdrivende og udvikler og formidler arrangementer i byen.

Pendlerafstande

(Centrum til centrum)

Herning

Brande

Silkeborg

Billund

Aarhus

Favoritter i Ikast

Byen har nogle fantastiske fodboldfaciliteter, og vi er vilde med at komme på Hjertet (et mødested for kultur og formidling, red.). Vi glæder os til at lære mere.

– Mathilde og Allan, tilflyttere

Find din næste bolig

Leje, eje eller bygge?
Få et overblik over mulighederne her på siden.

Hvad siger andre?

Vi har samlet en række tilflytterhistorier, som alle er helt unikke.

Har du spørgsmål?

Før du kontakter bosætningsguiden eller en af byernes kontaktpersoner, kan du finde svar her på siden.

Contact Newcomer Service

Lene can help with answers and finding the right contact persons. Her contact information are +45 99 60 40 17 and welcome@ikast-brande.dk.