Velkommen til Isenvad

Fakta om Isenvad

Indbyggertal = Cirka 635

Isenvad ligger sydøst for Ikast. Byen er ideel for pendlere, da der er kort til motorvejen – og samtidig så langt, at vejen ikke høres.  Det sociale liv i byen er godt, og multihuset Sentrum rummer hele byens foreningsliv.

Tilflytterhistorie(r)

Nysgerrig på andres oplevelser?

Så læs tilflytterhistorierne og se de mange forskellige grunde til at flytte til Ikast-Brande kommune.

Mød Bente og Jakob

Sociale medier og links

Der er mange indgange til at finde Isenvad på sociale medier. Start her:

FB: Isenvad Borgerforening

W: isenvad.dk

W: VisitHerning.dk – dækker også Ikast-Brande Kommune

W: Ikast Avis’ nyhedsside

W: Gratis kollektiv trafik i kommunen

Gode råd til tilflyttere

Deltag i sommerfesten Festivad – der er gratis entre for tilflyttere til lørdagens fest

Deltag i frivilligt arbejde og foreningsarbejde – så møder du hurtigt netværk

Vær nysgerrig og kom og vær med!

Kontakt

Navn: Svend Kristiansen (Isenvad Lokalråd)

Mobil: 3065 5856

Kontakt Svend via e-mail

Isenvad er fællesskab og gode løsninger

Landsbyen Isenvad ligger cirka 4 kilometer sydøst for Ikast. Der er få kilometer til motorvej, og byen er ideelt placeret for pendlere. Den korte afstand til Ikast gør det nemt at handle både dagligvarer og specialvarer – tæt på. Mulighederne for fritidsaktiviteter er gode med lokale tilbud kombineret med svømmehal, musikskole og mere til i Ikast.

Børneliv og skoleliv

Beboerne i Isenvad har formået at udvikle løsninger på børnepasning og skoleområdet samt privat og offentlig service. Her bakker man op om fællesskabet, og børnene går i den lokale børnehave og skole. Der er rullende skolestart, og børnene starter i skole i måneden efter deres 6-års fødselsdag. Det giver en stabil hverdag i børnehaven med løbende optag og udslusning. Børnehaven ligger lige op ad skolen, og de nye skolebørn kender allerede skolen og de andre elever, når de starter. Det giver ro for lærerne, når de nye elever kommer ind i eksisterende klassefællesskaber. Hver morgen starter alle børnene med at mødes til morgensang. Undervisningen foregår i et differentieret miljø uden klasseopdelinger. Det giver mulighed for at understøtte børnenes udvikling, og skolens omkring 100 børn samarbejder på tværs.

Sentrum er byens samlingspunkt

I 2013 indviede borgerne det multifunktionelle hus Sentrum, som er et byens samlingssted og skolens hal. Her samles byens skolefritidsordning, spejderne og alle sports- og fritidsaktiviter. Sentrum er centrum for fællesskabet i byen. Borgerne stod som bygherrer på projektet, og alt er lavet af frivillige kræfter. Det har givet et enormt sammenhold i byen, og der er knyttet mange kontakter på tværs i byen.

Sommerfesten Festivad samler borgerne

Isenvad er god til både børn og voksne, og sommerfesten Festivad er et godt eksempel på fællesskabet. Programmet for festen husstandsomdeles, og der er et tilflytterindstik i programmet med beskrivelser af foreningslivet i byen. Der er gode muligheder for at lære mange at kende til festlighederne eller som frivillige kræfter – alle er velkomne. Sankt Hans og Påskeløb er også blandt de årligt tilbagevendende begivenheder i byen.

Midt i naturen

Landsbyen ligger midt i naturen, og den nært beliggende Skelhøj Plantage er udstyret med gode cykel- og løbestier. Øst for Isenvad ligger Isenvad “By-skov”, hvor de mindre kan underholdes på naturlegepladsen og resten af familien kan nyde det rekreative område med mose og søer. Der er også gode hundeskove nær Isenvad.

Velkommen til!

Pendlerafstande

(Centrum til centrum)

Ikast

Herning

Silkeborg

Billund

Vejle

I Isenvad får vi indfriet vores ønsker om det gode naboskab, landsbysamfundets fordele, nærhed til større byer og naturen lige i baghaven.

– Bente og Jakob, tilflyttere

Find din næste bolig

Leje, eje eller bygge?
Få et overblik over mulighederne her på siden.

Hvad siger andre?

Vi har samlet en række tilflytterhistorier, som alle er helt unikke.

Har du spørgsmål?

Før du kontakter bosætningsguiden eller en af byernes kontaktpersoner, kan du finde svar her på siden.

Kontakt bosætningsguiden

Lene kan hjælpe med hurtigt svar eller den rette kontaktperson. Fang hende på +45 9960 4017 og tilflytter@ikast-brande.dk.