Lokalt liv

På denne side møder du det lokale liv i Ikast-Brande Kommune. Du får svar på en masse spørgsmål: Hvor ligger skoler og svømmehaller? Hvad med sport, kultur, natur, frivillighed og foreningsliv? Find rundt i kortet og lær kommunen at kende.

Kort om kommunen

Hvor ligger skoler, børnehaver eller cykelruter? På denne side kan du lære byerne at kende og få indblik i det, der sker lokalt – fra sport og foreningsliv til natur og kulturtilbud. Mange byer har deres helt særlige kendetegn. Et fællestræk for alle er, at byerne er fulde af ildsjæle, der vil fællesskabet.

Gå på opdagelse på kortet og opdag mulighederne i Ikast-Brande Kommune.

Hvordan virker kortet?

Du kan vælge tema og zoome på kortet med + og – (plus og minus) tasterne. For hurtigt zoom, kan du markere et område på kortet, mens du holder Shift-tasten inde.

Natur

Du har ret. Der er smukt i Silkeborg – men naturperlerne ligger også på stribe i nabokommunen Ikast-Brande. Oplevelserne bare venter på dig. På heden, ved søerne eller åerne med nogle af Europas mest attraktive fiskevande. I statsskovene eller på Hærvejen. Mulighederne er mange. Til fods, til vands eller på cykel. Kun fantasien sætter grænser.

Du finder masser af inspiration på visitherning.dk, der dækker Herning og Ikast-Brande Kommune.

Foreningsliv

Foreningslivet blomstrer i Ikast-Brande Kommune. Der findes et væld af foreninger inden for blandt andet sport, kultur og frivillige sociale foreninger. På siden aktivikastbrande.dk finder du et samlet overblik over alle foreninger, der er registreret i kommunen.

Flere af foreningerne står registreret på siden med kontaktpersoner og hjemmesider, så det er hurtigt at komme i gang. Som tilflytter er foreningslivet ofte en god start til nyt netværk.

Kunst og kultur

Der er meget at opleve i Ikast-Brande Kommune. Kulturnatten har gang i hele kommunen en efterårsaften, der er museer og lokale musikarrangementer, gavlmalerier i Brande og Street Art Festival, skulpturer i Ikast, fortællinger om uldjyderne, egnens tekstilhistorie – og meget mere.

Vil du mere, er der kort til de store internationale events i blandt andet Herning, Aarhus og Horsens. Her kommer du ikke til at kede dig.

Frivillighed

Der er en særlig ånd i Ikast-Brande Kommune. Her hjælper man hinanden. Herunder kan du høre, hvad forskellige aktører fortæller om kommunens Frivillighedsbørs.

Du kan også lære mere på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside om frivilligt socialt arbejde. Sammen kan vi alt.

Kontakt bosætningsguiden

Lene kan hjælpe med hurtigt svar eller den rette kontaktperson. Fang hende på +45 9960 4017 og tilflytter@ikast-brande.dk.